Vores historie & rammer

Om Campen Camping

Læs historien om vores fredelige campingplads på Sydsamsø, vores fantastiske beliggenhed og de mange oplevelser, der venter dig på øen.

Campen Camping udsigt

Fredelig atmosfære og overdådig havudsigt

Samsø er en charmerende ferieø midt i Danmark, hvor livet går lidt langsommere, og naturen får lov at fylde. Her kan man cykle gennem de små landsbyer, nyde lokale råvarer, bade ved de rene strande og opleve den afslappede østemning, der gør Samsø til et perfekt sted at koble helt af.

Øens sydligste campingplads er smukt beliggende med en overdådig havudsigt mod vest. I det fjerne ses Endelave og Horsens Fjord, mens man mod nord kan se helt til Århus.

Pladsen er meget fredelig og hyggelig, og der er god plads til den enkelte campist. Der er også mulighed for at samles i flok, hvis man f.eks er en gruppe, der er på en fælles tur. Der er tradition for, at man vælger pladsen her til biltræf, golfture eller i forbindelse med kursusvirksomhed.

Badebro, solnedgange og fine fiskeforhold

Pladsen har sin egen badebro og er berømt for sine vidunderlige solnedgange.

Der er fine fiskeforhold ud for pladsen. Der fiskes både sild og ørred og i sæsonen er der hornfisk og hummere i det rene vand.

Pladsen har et stort fælles hus med alle køkkenfaciliteter samt kønsopdelte baderum og toiletter. Der er også en tømningsplads og skønne områder med borde og bænke.

Badebro og solnedgang

Oplevelser og attraktioner på Sydøen

Blandt Sydøens hovedattraktioner er der de traditionelle vindmøller ’Kolby Mølle’ samt ’Brundby Stubmølle’. Begge rager flot op i landskabet og giver jer mulighed for at komme tæt på øens lange historie som landbrugssamfund.

Er I på udkig efter sjove aktiviteter som børnefamilie, er det oplagt at tage ud til Falkecenter Samsø i Pillemark, ride på islandske heste ved Nørreskiftegaard eller opleve Fredensdal, som er et husmandssted fra 1904.

På Landkrabben kan hele familien deltage i naturformidling og maritime aktiviteter.

Hvis I er på parferie eller går efter oplevelser, der får jer ned i tempo, er Sydøen et sandt mekka med gallerier, yoga og kurser i plantefarvning.

Pladsoversigt

Oversigt over Campen

Her kan du se placeringen af vores hytter, teltpladser, campingvogne og fællesfaciliteter.

Campen Camping oversigtskort og pladsplacering
Oversigtskort over hytter og pladser
Campen Camping

Vil du opleve Campen Camping med egne øjne?

Book dit næste ophold i dag, eller kontakt os hvis du har spørgsmål til pladsen, vores hytter eller leje af hele pladsen.